Faciliteter på Skanderborg Park
På Skanderborg Park har vi flere aktiviteter, som du kan benytte under dit ophold. Hotellet ligger naturskønt placeret, så vores udearealer byder på mulighed for gåture i park, skov og ved Skanderborg Sø. Indendørs har vi hyggelige loungeområder og flere aktiviteter, som vores gæster frit kan benytte – f.eks. billardrum og motionsrum.
Brug omgivelserne aktivt
Når du besøger os, vil vi anbefale en gåtur i området, så du kan opleve de smukke grønne omgivelser hotellet ligger placeret i. Gå fx en tur rundt i parken, hvor udsigten til skov og Skanderborg Sø kan nydes.
Det er også muligt at bruge vores park til havespil. Vi har flere forskellige spil til rådighed, som kan lånes i receptionen. Herunder kubb, kroket og stigegolf.
Kontakt receptionen hvis I ønsker at låne et spil.

Restaurant, bar og bistro
Nyd en skøn middag eller frokost i vores restaurant, som har udsigt til parken og Skanderborg Sø. Alt er tilberedt fra bunden af vores kokke og egen bager, som altid arbejder med årstidens friske råvarer.
I vores bar tilbyder vi et bredt udvalg af drikkevarer, der passer til enhver smag. Nyd både klassiske og innovative cocktails samt et fast udvalg af skønne vine, øl og spiritus.

Motionsrum
I vores motionsrum har du mulighed for at benytte vores løbebånd, romaskine, cross-trainer eller cykel. Vi tilbyder også et mindre udvalg af løsvægte eller du kan benytte vægtskiver med tilhørende vægtstang.
Motionsrummet er åbent døgnet rundt og findes i underetagen. Der er mulighed for sauna, bad og omklædning.

Billard, dart, bordfodbold og bordtennis
Vi har to billard/pool borde til rådighed i vores billardrum. Her er desuden bænke til tilskuere, og det er muligt at bestille drikkevarer i vores bar, som kan medbringes i billardrummet.
Under trappen ved receptionen kan der spilles bordfodbold, og i rummet bag vores motionsrum kan I tage en omgang bordtennis.
Billard/pool, dart, bordfodbold og bordtennis findes i underetagen.

Pause- og loungeområder
Hotellet har flere komfortable og rolige områder, hvor du kan arbejde, slappe af eller foretage telefonopkald.
Flere af områderne har udsigt til naturskønne omgivelser, hvor udsigten kan nydes og stemningen på hotellet fornemmes. Ønsker du ro og fordybelse, kan vi anbefale vores ‘røde hule’ i stueetagen.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål vedrørende dit ophold, står vores reception klar til at hjælpe dig. Receptionen er som udgangspunkt åben fra mandag kl. 7.00 til søndag middag.
