Vi udvider Skanderborg Park

Vi bygger videre på det, vi er bedst til: At skabe rammer, der inspirerer og samler mennesker. Med en ny konference- og festsal og flere værelser udvider vi Skanderborg Park – og vi glæder os til at byde jer velkommen i endnu smukkere omgivelser i 2026.

Ny konference- og festsal

Vores nye konference- og festsal bliver et lyst og indbydende samlingspunkt med plads til op til 250 gæster. Her får I højt til loftet, store vinduespartier, udsigt til sø og direkte adgang til parken – perfekte rammer til både større møder og konferencer samt private fester.

Salen kan allerede nu bookes til arrangementer fra foråret 2026.

Visualiseringer

Ny bar og loungeområde

Det nye loungeområde med bar og kaffestation bliver en naturlig forlængelse af den nye sal. Her kan gæster nyde en drink eller en kop kaffe og lade op i rolige omgivelser. Området indrettes med både høje borde og bløde møbler, så der er plads til både samtale og afslapning. 

Bar og loungeområde står klar i foråret 2026. 

Visualiseringer 

37 nye værelser

Vi får hele 37 nye hotelværelser, så vi fremover råder over i alt 107 værelser. De nye værelser etableres i Finanssektorens Uddannelsescenters (FU) nuværende kontorlokaler, som ligger i direkte forlængelse af Skanderborg Park. FU opfører et nyt udviklingshus med moderne kontorfaciliteter – også beliggende i parken. 

De nye hotelværelser står klar primo 2027. 

Book den nye sal allerede nu

Vores nye konference- og festsal står klar i foråret 2026, og flere har allerede sikret sig en dato. Salen er perfekt til både større møder, konferencer og private fester i smukke og fleksible rammer.

Kontakt os allerede i dag og hør mere om mulighederne – vi giver gerne en rundvisning og hjælper med planlægning af arrangement.

Alt det praktiske om byggeriet

Hvorfor bygger vi?
Det går godt for Skanderborg Park, og vi oplever stor efterspørgsel. Der er flere og flere, der får øjnene op for mulighederne i Skanderborg, og derfor udvider vi nu.

Finanssektorens Uddannelsescenter (FU), der ejer Skanderborg Park, får nye og moderniserede kontorfaciliteter i et nyt ”udviklingshus” – beliggende på samme adresse.

Hvornår bygger vi?
Byggeperioden er fra maj 2025 til ultimo 2026. 

Hvem bygger?
Bygherre: Finanssektorens Uddannelsescenter

Entreprenør: LPH Byg A/S, Hørning

Arkitekt: Skala Architecture, Horsens

Hvordan kommer naboerne til at mærke byggeriet?
Vi gør, hvad vi kan for at mindske generne for vores naboer, men der vil være en periode med øget tung trafik på Skovsvinget og byggeaktivitet i dagtimerne på hverdage.

Hvordan genplanter og genbruger vi?
Ifm. udvidelse af parkeringspladser og bygning af nyt kontorhus bliver der fældet et antal træer. Vi har undersøgt, om træerne kunne bruges til møbler, men de var desværre i for dårlig kvalitet. Heldigvis kan nogle af træerne bruges til bjælkebænke, som vi beholder her på Skovsvinget. Resten af træerne omdannes til flis.

Vi genplanter træer på andre områder af grunden, og vi etablerer naturhække som afskærmning af parkeringsområdet.

Overskudsjord bruges så vidt muligt på egen matrikel.

Hvem skal jeg kontakte?
Hvis du har spørgsmål ifm. byggeriet, er du meget velkommen til at tage fat i:

  • Pernille Bille Tvedt, adm. direktør på Skanderborg Park – pbt@skanderborgpark.dk
  • Mette Lund Grønbæk, økonomi- og administrationschef på Finanssektorens Uddannelsescenter – mlg@finansudd.dk