Oplevelser i Skanderborg og omegn

Scroll down

Oplev Skanderborg og omegn

Skanderborg Park ligger placeret centralt i forhold til en lang række spændende oplevelser. Vi har i denne guide samlet vores bedste anbefalinger, så du nemt og enkelt kan finde inspiration, hvis du ønsker at gå på opdagelse i lokalområdet. God fornøjelse!

Skanderborg Bybad

Skanderborg Bybad åbnede i 2021 og er med sin smukke arkitektur og centrale beliggenhed hurtigt blevet Skanderborgs samlingspunkt. Bybadet kan besøges året rundt, og selvom man ikke er til en badetur, er det et fint sted at gøre stop og nyde den smukke udsigt.

Adresse:
Parkvej 10, 8660 Skanderborg.

 

Dagmarbåden

Vidste du, at du kan opleve Skanderborg fra sø-siden? Stig ombord på Dagmarbåden og få en sejltur på Skanderborg Sø.

Dagmarbåden er en hyggelig båd, som holder til ved bybadet ved Kulturhuset. Ruten går forbi Skanderborgs hyggelige marina ‘Søsporten’, Vestermølle, vandrehjemmet og Skanderborghus, hvorefter den vender retur til bybadet.

Læs mere om Dagmarbåden og find fartplaner her.

 

Kulturhuset Skanderborg

Kulturhuset har en fantastisk beliggenhed med byens hovedstrøg på den ene side og søen på den anden. Kulturhuset rummer blandt andet biograf, bibliotek, teatersal og café. Et skønt sted at besøge, hvor der fra morgen til aften summer af liv og kulturelle tilbud – året rundt.

Adresse:
Parkvej 10, 8660 Skanderborg.

 

Skanderborg bunkerne

Der er andet end bøgetræer i skoven ved Skanderborg. I bøgeskoven, som de fleste jo kender fra Smukfest, er der nemlig spor efter det tyske Luftwaffes hovedkvarter i Danmark under 2. verdenskrig. Der er flere bunkere, hvoraf de to tidligere kommandobunkere er indrettet som Museumsbunkere.

Hele denne del Skanderborgs historie formidles af Museum Skanderborg.

Himmelbjerget

Oplev et af Danmarks smukkeste udsigtsmål. Søhøjlandet er kendetegnet ved en tæthed af søer og skov – og ikke mindst nogle af Danmarks højest liggende områder. Et besøg på Himmelbjerget giver rig mulighed for at mærke stigningen på bjerget ved at tage turen derop til fods. Det er også muligt at køre (næsten) til toppen.

Uanset hvordan I kommer derop, så er udsigten helt enestående – og bestemt et besøg værd.

Skanderborg Bryghus

Oplev Skanderborgs lokale bryggeri blot 20 minutters gang fra Skanderborg Park. Følg stien for enden af hotellet, gå til venstre og stien går lige dertil. Her tilbydes et stort udvalg af økologiske og lokale øl.

Skanderborg Bryghus har en fysisk butik og en hyggelig bar, hvor man kan nyde en af de mange gode øl. Find åbningstider på deres hjemmeside her.

Adresse:
Danmarksvej 16, 8660 Skanderborg.

 

Skanderborg centrum

Adelgade byder på et stort udvalg af butikker og forretninger – alt fra de store kædebutikker til flere specialforretninger. I shoppingcenteret Bloms finder du ligeledes en lang række velkendte butikker.

Er I på udkig efter noget at spise eller drikke, er der også et godt udvalg af cafeer og restauranter. Vi kan blandt andet anbefale:

Butik Værdig i Ry

I Ry findes et levende butiksfællesskab med bæredygtige produkter, unikt kunsthåndværk, genbrug og god kaffe. Så er du til unik keramik lavet af lokale keramikere, gode genbrugsfund og en virkelig god kop kaffe, kan vi anbefale at køre et smut til Ry og besøge butik Værdig, som ligger på butikstorvet.

Sejl med Hjejlen

Stig ombord på den historiske båd Hjejlen og oplev Søhøjlandet fra sø-siden med kig til Silkeborg og Ry – og ikke mindst den smukke natur på strækningen imellem de to byer.

En tursejlads kan sammensættes på mange måder. Ved at hoppe af og på bådene rundt i sø-systemet kan man tilføje endnu flere oplevelser til udflugten, og man har mulighed for at sejle med flere af bådene i Hjejleflåden.

Læs mere om Hjejlen og find sejl- og ruteplan her.

Har du spørgsmål til, hvad du skal opleve?

Kontakt os