I et stærkt samarbejde mellem Skanderborg Park, Smuk Event og CoastZone tilbyder vi jeres virksomhed en storslået firmaoplevelse – helt udover det sædvanlige. Sammen skaber vi rammerne for, at I får den ultimative firmadag med festivalstemning i skønne omgivelser med teambuilding, den lækreste street food, live musik, comedy eller foredrag – alt efter hvad jeres virksomhed foretrækker.
Glæd jer til en dag jeres medarbejdere sent vil glemme.
Alle kender Skanderborg for Smukfest! Og med god grund. Den elskede festival med den unikke stemning og atmosfære skaber fællesskab på tværs af mennesker.
Denne festivalstemning bringer vi nu til Skanderborg Park, hvor jeres virksomhed får mulighed for at opleve en lille ’bid af bøgeskovens fortryllende stemning’ med lounge-områder, forskellige barer og scener med live musik, comedy, foredrag etc. under Skanderborg Parks egne bøgetræer.
Glæd jer til en dag med musik, grin, glæde og god stemning
Foto: Smuk Event
CoastZone guider jer trygt igennem eftermiddagen og styrker fællesskabsfølelsen med alt fra teambuilding-øvelser til havespil og festivallege, som I kender dem.
Øvelserne sætter jeres forskelligheder i spil, styrker jeres relationer og udvikler det samarbejde, der hver dag skaber resultater i jeres organisation.
Glæd jer til en dag der hylder det gode samarbejde.
Foto: CoastZone
Bedre beliggenhed er svær at finde! Skanderborg Park ligger smukt placeret på toppen af Skanderborg – med udsigt til sø, skov og egen park. Med de unikke omgivelser er rammerne perfekte for den store festlige udendørs firmadag.
Hele herligheden toppes med lækker forplejning fra Skanderborg Parks eget køkken, som er kendt for mad i særklasse. Til en festival hører sig street food, så det er naturligvis også temaet her.
Glæd jer til en dag hvor alle sanser forkæles.
Et program for dagen kunne se nogenlunde sådan ud. Vi aftaler det præcise program sammen.
Kl. 12 – 13: Velkomst og armbånd til alle deltagere
Kl. 13 – 14: Skøn frokost i det grønne
Kl. 14 – 17: Team challenge inkl. pause med kaffe, te og kage
Kl. 17 – 18: Hegnet væltes og gæsterne går på opdagelse i parken, hvor der er telte, loungeområde, barer, musik, livemusik og stand-up. Fri øl, vand og vin og 2 drinks-kuponer til hver gæst
Kl. 18 – 20: Street food, musik og god stemning
Kl. 20 – 23: Festivalstemningen fortsætter
Kl. 23: Natmad
Kl. 24: Festen slutter – tak for denne gang
Glæd jer til en dag der skaber fællesskab og minder
Tidspunkt: Fra kl. 12 – 24
Kapacitet: En virksomhed pr. dag.
Maksimum deltagere: 500 personer.
Følgende kan tilkøbes:
– Overnatning i enkelt- eller
dobbeltværelser
– Østers
– Saunatønde med udsigt
– Juice-, is-, champagne- og cocktailbar
– Snobrød og skumfiduser
– Tilmelding- og registreringssystem
– Bus til og fra festen
Kontakt salgsschef Helle Kristine Hedekær på hkh@skanderborgpark.dk eller 89 93 33 01